FEJRING: 2 ÅR MED TRIATHLON

 

I dette forår er det 2 år siden triathlon blev en stor del af mit liv, egentlig lidt ved et tilfælde. I princippet kunne det have været så meget andet fx. roning eller skak måske 😉 Først og fremmest var det lysten til at nørde med noget, at blive udfordret både fysisk og mentalt, lære nyt, få en masse oplevelser og det at være passioneret omkring noget. Alle de elementer og endda flere til opfylder sporten. Jeg får ofte af vide, at det er lidt af et privilegium, at finde noget man kan være så passioneret omkring. Og egentlig føler jeg mig også temmelig heldig.

1. heldig fordi jeg har fundet en passion, en livsstil med alle de elementer den fører med sig og som skabes.

2. heldig fordi min krop tillader og har lyst til at lege med :-)

3. heldig fordi jeg har forsat har fuldstændig samme lyst, energi og drivkræft, som da jeg for 2 år siden prioriterede at gå denne vej og lade sporten fylde en stor del af mit liv.

og jo….. jeg føler mig bestemt også heldig ved lige fra starten af have så flotte resultater med mig i bagagen. Måske det er sådan at når man åbner en sæson på podiet – slutter man også en sæson på podiet…. eller hvordan….